God eftermiddag, kære læser.

Det er blevet onsdag, klokken har passeret 16.30 og dermed er det tid til endnu en opdatering fra Berlingskes årvågne erhvervsredaktion, hvor vi serverer et håndplukket udvalg af dagens historier.

Vi begynder som sædvanlig hos de andre medier og slutter med tre uundværlige fra os selv.

God læselyst!

#1 – Danske Marie Louise Kirk bliver en del af den øverste top i Goldman Sachs

49-årige Marie Louise Kirk har kæmpet sig op ad rangstigen i det prestigefyldte finanshus Goldman Sachs.

Hun startede som praktikant i London, men i 2008 blev hun flyttet til investeringsbankens kontor i New York – to uger inden finanskrisen ramte. I 2012 blev Marie Louise Kirk partner i en alder af blot 36 år.

Og nu har hun nået toppen.

I en pressemeddelelse skriver Goldman Sachs nemlig, at Marie Louise Kirk som en del af en større udskiftning i toppen bliver en del af koncernledelsen (management committee).

Samtidig meddeler finanshuset, at Marie Louise Kirk fortsætter i sin nuværende stilling som »Chief Administrative Officer« for Goldman Sachs i Asien.

#2 – Danske Bank idømt millionbøde for rentemanipulation: Norges Bank »blev røvrendt«

Danske Bank er blevet idømt en millionbøde, efter at en nu tidligere medarbejder angiveligt har manipuleret renten på norske statsobligationer.

Mediet Finans har gennemgået den 31 siders lange afgørelse, der viser, at medarbejderen på blot 26 minutter gennemførte 16 handler – 12 af dem på blot fem minutter. Handler, som ifølge Finanstilsynet flyttede renten fra 3,12 til 3,16 procent.

Ifølge Finans skulle Danske Bank-medarbejderen på et tidspunkt have sagt, at Norges Bank »blev røvrendt« og at banken »fucking hadede det lort«.

Afgørelsen er baseret på foretagne handler og samtaler mellem medarbejderen og en række andre personer. Det er Danske Bank selv, som gjorde myndighederne opmærksomme på interne forhold, hvor der var mistanke om potentiel markedsmanipulation.

# 3 – Trump kan hjælpe Novo Nordisk – og sikre 20 milliarder kroner

Der kan være hjælp fra uventet front på vej til Novo Nordisk.

For sammen med en række amerikanske konkurrenter kæmper Novo Nordisk hårdt mod den lov om prisfastsættelse af medicin gennem sygesikringen Medicare, som den nu forhenværende præsident Joe Biden indførte.

Men nu håber Novo Nordisk og konkurrenterne, at Donald Trump vil sløjfe prisfastsættelsen på medicin i sygesikringen Medicare. Ifølge analytikere vil det skære mere end 20 milliarder kroner af Novo Nordisks salg fra 2027, hvis ikke det sker. Det skriver Dagbladet Børsen.

Det amerikanske sundhedsministerium annoncerede i sidste uge, at blandt andet Ozempic og Wegovy var blandt de lægemidler, som skal forhandles ned i pris i Medicare.

Allerede på Donald Trumps første dag som præsident sløjfede han flere af de love, som Joe Biden indførte i løbet af sit embede. Trump har dog ikke haft fokus på medicinpriserne under valgkampen, og det er derfor stadig uafklaret, om han vil ændre på noget.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

#A – Ulrik Bie: Sådan skal du forstå Trumps seneste trusler om told

Donald Trumps mange trusler om told og straftold er en vigtig del af hans grundfilosofi og en vigtig del af hans forhandlingsstrategi. Det er nemt at fare vild. Og told er ikke bare told. EU er i sigtekornet – og dermed også Danmark. Men det er bare ikke så lige til – for Trump. 

Læs historien her.

#B – En håndfuld aktiegiganter er sprintet fra feltet. Nu kigger investorerne på ny investering: »For hver uge, der går, får jeg mere ondt i maven«

De amerikanske aktier er de seneste år sprintet fra resten af verden. Men opturen har været drevet af meget få selskaber. Det har fået investorerne til at hælde rekordmange penge i en mere sikker investering.

Læs historien her.

#C – Giganter skyder billioner i at gøre USA til supermagt inden for kunstig intelligens

Donald Trump offentliggør plan om en kæmpe privat satsning på at bygge en stribe nye datacentre i stor satsning på at banke Kina på plads.

Læs historien her.

Tak fordi du læste med! På gensyn i morgen.

Det er vigtigt at huske, at svaret altid er ja.

Hvis Donald Trump bliver spurgt om indførelse af told eller straftold, er standardsvaret en bekræftelse. Det var det i den første embedsperiode, og det bliver det også i den anden.

I modsætning til Biden suger Trump energi fra interaktion med pressen – også når han sviner dem til – og derfor skal vi igen forholde os til et præsidentskab for verdens vigtigste land, hvor der bliver sagt en masse ting, som ikke bliver til noget. Som er strøtanker. Som er udgangspunkt for forhandlinger.

Størst muligt pres er Trumps forhandlingsstrategi for at opnå noget specifikt.

Blandt de nyeste trusler er straftold på 25 procent på varer fra Mexico og Canada og ti procent på Kina fra 1. februar.

De to naboer står til at få en højere straftold, fordi straffen skal opnå mere. Nemlig at de dæmmer op for illegal indvandring og illegal produktion og eksport af det ekstremt vanedannende smertestillende middel fentanyl.

Der er intet nyt i denne trussel. Det var en af de allerførste udmeldinger, som Trump kom med efter sin valgsejr i november. Dengang skulle straftolden indføres på hans første dag i embedet.

Over 100.000 amerikanere dør hvert år af misbrug, og der er udbredt forargelse i USA over, at nabolandene tillader produktion og eksport af fentanyl; Kina lovede allerede i den første embedsperiode at dæmme op for strømmen, men har ikke gjort noget særligt. Det er primært kinesiske og mexicanske bander, der står for den illegale produktion.

Denne straftold skal ses helt adskilt fra alle andre af Trumps trusler om told og straftold.

Told er ikke bare told

Det kan være svært at adskille fra hinanden, og som min sidemand spurgte: »Er effekten ikke den samme?«

Svaret er nej. Straftold er tænkt som noget midlertidigt for at opnå noget helt specifikt. Som stop for fentanyl eller for at få Grønland. Virksomhederne vil i højere grad absorbere straftolden, hvis den forventes at være kortvarig, end hvis der er udsigt til en langvarig tilstand.

Straftold er også en del af Trumps værktøjskasse i forhandlinger om handelsaftaler. Derfor er Mexico og Canada i et andet spor nu truet med helt andre 25 procent i straftold for at åbne forhandlingerne om en opdatering af den nordamerikanske frihandelsaftale.

Som det ser ud lige nu, står Mexico til at blive den store taber, for Trump vil dæmme op for, at udenlandske virksomheder – ikke mindst kinesiske – lægger samlefabrikker i Mexico og så eksporterer toldfrit til USA. Det er i øvrigt Trump selv, der har forhandlet den nuværende aftale.

Straftolden er specifik, men i modsætning til den første embedsperiode arbejder Trump også med en generel told på alle varer på ti eller tyve procent.

Den told har til formål at få flere penge i statskassen til at finansiere skattelettelser og så tvinge producenterne til at flytte produktion til USA. Trump vil også ændre skattesystemet, så produktion i USA begunstiges.

Blandt Trumps mest ekstreme handelsrådgivere er det tanken, at denne told skal være permanent. Det svarer lidt til, at Øresundstolden for et par århundreder siden var en af den danske stats største indtægtskilder. Det siger også lidt om, hvor gammelt tankegodset bag tanken om told som en vigtig indtægtskilde er.

Der er mange, mange toldudspil i luften

De seneste toldudmeldinger kommer oven i alle de andre allerede eksisterende toldsatser.

For Kina vil gennemførelsen af alt betyde noget i retning af told på tæt på 100 procent på alle varer, hvis Trumps udmelding om en ny told på 60 procent oven i alt det andet bliver ført ud i livet. Og tæt på 200 procent på elbiler. For Mexico og Canada kan det så blive op til 70 procent.

Det er åbenlyst, at de mange udmeldinger ikke bliver gennemført, som det nu bliver slynget ud. Særtolden på Kina i den første embedsperiode har ført til en massiv flytning af produktion fra Kina til andre lande, så Kinas andel af USAs import er faldet til det laveste siden 2010, mens USAs samlede import slår rekorder.

Hvad enten Trump vil det eller ej, er USAs økonomi dybt filtret sammen med Mexicos og Canadas. Der venter meget dyrere varer for den amerikanske forbruger, hvis han gennemfører bare en smule af det, som er blevet sagt de seneste dage. Og det er tæt på umuligt for de amerikanske teknologigiganter at få opfyldt deres energibehov uden at inddrage Canadas enorme ressourcer.

EU og dermed Danmark falder lidt mellem to stole. I det mindste er vi nu »very, very bad«. For fem år siden var vi faktisk »enemy« – fjende.

Der kan komme straftold på nogle varer som i den første embedsperiode. Det var dengang på stål og aluminium for at beskytte den amerikanske produktion ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt. Der var mange af USAs NATO-allierede, der havde lidt svært ved at sluge den forklaring. EU indførte så modtold på bourbon og motorcykler, som ramte direkte ned i Trump-land.

Hvis EU bliver omfattet af en generel told, vil vi svare igen med told for samme beløb. Igen på udvalgte varer, der gør mest muligt ondt på Trumps kernevælgere.

Trump fokuserer kun på varer, når han ser på balancen. Og USA har underskud på varehandlen med stort set alle lande, herunder EU og Danmark. Med til historien hører så, at USA har et overskud på handlen med tjenester med EU. Og at de amerikanske teknologiselskaber tjener mange penge på det europæiske marked.

Dertil kommer, at europæiske investorer køber enorme mængder amerikanske værdipapirer. Det giver lavere renter i USA – og gør det nemmere for amerikanske virksomheder at rejse kapital. Det er også en del af den samlede ligning.

Landbrug og biler i fokus

I EUs »uretfærdige« behandling af USA hæfter Trump sig ved biler og landbrugsvarer.

Vi importerer ikke amerikanske fødevarer, fordi EU har langt højere fødevarestandarder end amerikanerne. Paradoksalt nok har Trumps nominerede til sundhedsminister, Robert Kennedy, lovet at arbejde for at hæve kvaliteten af USAs fødevarer mod det europæiske niveau.

Paradoksalt er det også, at den største modstander af en handelsaftale på landbrugsvarer er hans bedste veninde i Europa – Italiens premierminister Giorgia Meloni.

Når det gælder biler, har amerikanske producenter i årtier produceret i Europa til det europæiske marked. Vores standarder er også forskellige – og så kører amerikanerne i meget større biler end i Europa. Forsøg at parkere en F-150 pickup truck et sted på Islands Brygge.

For Trump gælder det om at udlægge en konfrontation som en sejr.

Når vi på et tidspunkt bliver i stand til at købe nyt militært udstyr, vil meget af det være amerikansk. Det er en helt anden situation end for fem år siden. Det meste udstyr til Ukraine er også produceret i USA.

Trump vil også have os til at købe mere flydende naturgas.

Det kommer helt af sig selv, når den amerikanske eksportkapacitet bliver udbygget. Problemet har indtil nu været, at EU ikke har villet indgå meget lange leveringskontrakter på grund af den grønne omstilling, der jo skal gøre naturgas overflødigt. Det kan jo være, at EU-landene er blevet mere realistiske i forhold til tidshorisonten.

Der vil komme masser af udmeldinger i den kommende tid. Det er den måde, Trump sikrer sig opmærksomhed.

Men der er meget stor forskel på synet på told blandt hans økonomiske ministre og nogle af hans rådgivere. Der er også et strategisk element, som ministre i modsætning til rådgivere skal forholde sig til.

For hvis Trump tror, at han kan vinde en handelskrig mod hele verden på samme tid, venter der en økonomisk istid forude – for USA. Den amerikanske forbruger vil tabe købekraft og velstand, aktiemarkedet vil blive ramt, og dollaren vil miste sin status som vores alle sammens reservevaluta.

Det vil meget hurtigt udfordre Trumps greb om midtervælgerne. Det skal også indgå i præsidentens overvejelser, når de mange udmeldinger i øst og vest skal omsættes til handling.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Tilbage i 2023 færdiggjorde Vestas opførelsen af vindmøller med en samlet kapacitet på 114 megawatt nær Mykolajiv i Ukraine.

Nu skal den danske vindmølleproducent igen i gang med at rejse tårne og installere turbiner i Ukraine

Vestas er nemlig med i en aftale om at opføre 64 vindmøller nær den første Tyligulska-vindmøllepark.

De nye møller vil øge kapaciteten fra de hidtidige 114 megawatt til knap 500 megawatt. Det betyder, at man fremover vil kunne forsyne yderligere 700.000 husstande med strøm.

Det bliver ifølge Vestas det største vindenergiprojekt i landet.

Aftalen er indgået med det ukrainske energiselskab DTEK og er kommet i stand via en statsgaranti på 2,85 millioner kroner fra den danske Ukraine-fond, som Danmarks Eksport- og Investeringsfond administrerer.

Ifølge Erhvervsministeriet er der tale om et projekt til en samlet værdi af fire milliarder kroner.

Aftalen indeholder foruden ordren på de 64 vindmøller også en servicekontrakt, der løber i 20 år.

Konstruktionen af de 64 vindmøller begynder allerede i første kvartal i år, og de forventes at kunne tages i drift i slutningen af 2026.

Ukraine har hårdt brug for vindmøllerne som følge af hyppige russiske angreb på landets energiinfrastruktur.

- Dagens aftale er et stort skridt i retning af en ny energifremtid i Ukraine.

- Fra at have et system, der dagligt er truet af angreb, bygger vi en modstandsdygtig og sikker energiinfrastruktur, der også hjælper Ukraine med at levere på sine klimaforpligtelser, siger Maxim Timtjenko, der er administrerende direktør for DTEK.

Projektet er ifølge Eksport- og investeringsfondens administrerende direktør, Peder Lundquist, det 15. i rækken, som fonden er med til at finansiere i Ukraine.

Projekterne spænder foruden energi også over sektorer som vandforsyning og landbrug.

/ritzau/

Det er ikke alene oliepumperne, der bliver sluppet løs under USAs nye præsident. Også gravemaskiner og byggekraner sættes nu massivt ind for at gøre USA til en supermagt inden for kunstig intelligens.

Donald Trump kunne tirsdag offentliggøre, at et konsortium med japanske Softbank Group, ChatGPT-ejer OpenAI og it-giganten Oracle i spidsen straks skyder 100 milliarder dollar (720 milliarder kroner) ind i en massiv satsning på kunstig intelligens, herunder bygning af datacentre og fysiske campusområder.

Ifølge Softbanks topchef, Masayoshi Son, er målet over fire år at nå op på »mindst« 500 milliarder dollar (3,6 billioner kroner) i det, som han kaldte for »begyndelsen til en gylden æra«.

Også softwaregiganten Microsoft og chipproducenterne Arm og NVIDIA er med i konsortiet, der ligeledes tæller investoren MGX, der har rygdækning i De Forenede Arabiske Emirater.

Bidens sikkerhedskrav ophævet

OpenAIs topchef, Sam Altman, og Oracle-stifter Larry Ellison var med ved offentliggørelsen, der kom, dagen efter at Donald Trump med et præsidentdekret havde annulleret sin forgænger Joe Bidens dekret fra 2023, som krævede, at udviklere af kunstig intelligens, som udgør en risiko for den nationale sikkerhed, for økonomien, for den offentlige sundhed eller for sikkerheden, skal dele resultaterne af sikkerhedstests af systemerne med den amerikanske regering, før de skal offentliggøres.

Den nye amerikanske satsning ses som et forsøg på at tage konkurrencen op med Kina og bevidst gå imod den regulering af kunstig intelligens, som EU har været frontløber for.

Ifølge Donald Trump vil den nye satsning, der går under navnet Stargate, skabe flere end 100.000 job i USA.

Det første datacenter er ifølge Larry Ellison ved at blive opført i Texas, og i alt skal 20 datacentre bygges, hver på omkring 45.000 kvadratmeter. Den kunstige intelligens skal analysere sundhedsdata og hjælpe lægerne med at tage hånd om patienterne.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters står det ikke klart, om Stargate er en opdateret udgave af en tidligere kendt satsning. I marts 2024 blev det rapporteret, at OpenAI og Microsoft arbejdede på planer om et datacenterprojekt til 100 milliarder dollar, der omfattede en supercomputer med kunstig intelligens, kaldet Stargate, med lancering i 2028.

Kræver masser af elektricitet

Kunstig intelligens kræver enorme datakræfter. Det fordrer særlige datacentre, som kobler tusinder af højtydende chip sammen.

»De kræver en masse elektricitet, og vi vil gøre det muligt for dem let af få klaret den produktion på deres egne fabrikker, hvis de ønsker det,« sagde Donald Trump ved præsentationen.

En analyse fra North American Electric Reliability Corporation i december 2024 påviste, at næsten halvdelen af USA risikerer at mangle strøm over de næste ti år som følge af de stadig flere datacentre og elektrificeringen af bygninger og transportveje.

Konsulentfirmaet McKinsey anslog i en rapport sidste år, at den globale efterspørgsel på datacenterkapacitet ville mere end tredobles frem til 2030 og altså vokse mellem 19 og 27 procent om året indtil da. Det vil kræve, at der skal tilføres mindst dobbelt så stor kapacitet frem mod 2030, som er kommet til siden 2000.

Microsoft meldte tidligere i januar ud, at koncernen forventer at investere 80 milliarder dollar (576 milliarder kroner) i 2025 i at opføre datacentre designet til kunstig intelligens.

Joe Biden underskrev i sidste uge, hvor han stadig var USAs præsident, et dekret, der pålagde føderale myndigheder at udleje jord til datacentre med krav om at prioritere bæredygtige energikilder.

Donald Trump blev ved præsentationen af Stargate-planen spurgt, om han ville annullere også dette Biden-dekret.

»Nej, det vil jeg ikke gøre. Det lyder, som om det er noget, som jeg godt kan lide,« lød svaret fra den nye præsident, som ellers har indledt en kamp mod vindmøller og ønsker olie og gas fremmet.

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt luftfartsselskabet KLM for at anvende vildledende udsagn om bæredygtighed af selskabets flyrejser i en radioreklame.

Det fremgår af Forbrugerombudsmandens hjemmeside, hvor det også er uddybet, hvad der kan have fået nogle forbrugere til at tro, at det er bæredygtigt at rejse med hollandske KLM.

I en radioreklame bragt i 2023 fremgik det, at man kunne rejse "mere bæredygtigt" ved at flyve med KLM.

Begrundelsen var, at KLM fremover ville anvende "en del bæredygtigt brændstof".

Der var dog kun tale om, at én procent af det flybrændstof, som KLM anvendte, ville blive skiftet ud med brændstof, der ifølge EU-reglerne kan kategoriseres som bæredygtigt brændstof.

Derfor mener forbrugerombudsmand Torben Jensen, at KLM tog munden for fuld ved at hævde, at man havde taget "et stort skridt" i retning af at rejse mere bæredygtigt.

- Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at de én procent ikke stemmer overens med den forståelse, forbrugerne fik af udsagnet om "et stort skridt", hedder det på hjemmesiden.

KLM's presseafdeling fortæller, at man nu afventer næste skridt i sagen, og at man samtidig arbejder på at forbedre sin kommunikation til kunderne, så den bliver mere præcis, transparent og i overensstemmelse med reglerne.

- I de seneste år har landskabet ændret sig markant, når det gælder påstande om bæredygtighed i markedsføring.

- KLM anerkender vigtigheden i at tilpasse sig til disse ændringer og aktivt justere vores markedsføringspraksis til de nyeste regler og retningslinjer, hedder det i en udtalelse fra selskabet.

Markedsføringsloven siger, at virksomhederne ikke må anvende urigtige eller vildledende oplysninger i reklamer.

Hvis forbrugere kan ende med at købe en vare, som de ellers ikke ville have købt, hvis de havde kendt den fulde historie, så kan der udstedes bøder.

Forbrugerombudsmanden har igennem længere tid haft fokus på anvendelsen af begrebet bæredygtighed i reklamer.

Kort før jul accepterede bilproducenten BMW en bøde på tre millioner kroner for at have betegnet sig selv som "Verdens mest bæredygtige bilproducent".

Og for et år siden blev tøjproducenten Copenhagen Cartel også politianmeldt for at vildlede forbrugerne om andelen af genanvendt plast fra verdenshavene, som var anvendt i virksomhedens produkter.

I slutningen af oktober sidste år offentliggjorde Forbrugerombudsmanden desuden nye anbefalinger til markedsføring med udsagn om klima, miljø og bæredygtighed.

/ritzau/

»Igen holder Trump sig tilbage fra at sætte et tal på toldtruslen mod EU, men man kan ikke løbe fra, at truslen er blevet mere konkret.«

Sådan vurderer Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen, de seneste udmeldinger fra USAs nytiltrådte præsident.

Donald Trump slog på et pressemøde i nat fast, at »EU er meget, meget slem mod os. Derfor vil de være mål for tariffer. Det er den eneste måde, som vi kan opnå retfærdighed på«.

Han fortalte dog ikke, hvad straftolden konkret skal være, eller hvornår den måtte komme.

»For hver dag, der er gået siden indsættelsestalen, hvor Trump ikke konkret lancerede trusler om toldforhøjelser og straftold, er retorikken blevet skruet i vejret. Først var det den konkrete trussel om en told på 25 procent på varer fra Canada og Mexico. Og natten til onsdag blev der varslet en generel ekstratold på ti procent på kinesiske varer, ligesom Trump nu taler om, at Europa har opført sig 'meget, meget slemt' over for USA,« noterer Thomas Bernt Henriksen sig.

Han mener, at Trump gør, hvad han kan, for at skabe uro i forhold til handelspolitikken.

»Dermed demonterer han i virkeligheden den initiale lettelse over, at USA ikke med det samme rejser nye toldmure,« mener Thomas Bernt Henriksen.

Trump kan få problemer på hjemmefronten

Det bliver dog ikke uden problemer for Trump selv, hvis hans trusler om toldmure bliver ført ud i livet.

»Økonomerne er generelt enige om, at højere told helt eller delvist vil blive væltet over på amerikanske forbrugere. Måske er det årsagen til, at Trump åbner med en højere told på kinesiske varer på ti procent i stedet for 60 procent,« siger Thomas Bernt Henriksen.

Alle venter derfor nu på en konkret udmelding.

»Det ser nu ud til, at vi bare skal vente på signalet om en konkret ekstra told på varer fra EU. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde i går, at EU er klar til at forhandle men vil stå fast på sine principper. Nu er spørgsmålet, om Trump vil forhandle,« siger erhvervskommentatoren.

Donald Trump skal torsdag tale på det verdensøkonomiske topmøde i alpebyen Davos i Schweiz, hvor ledere og topchefer fra hele verden i denne uge er samlet til den årlige drøftelse af verdenssituationen.

Også i Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), hæfter man sig ved de ukonkrete i Trumps seneste udfald.

»Helt som ventet taler Trump fortsat om, at USA vil bruge told mod udlandet og også Europa. Han er dog fortsat ikke konkret, ingen specifik sats blev nævnt i forhold til EU-landene og heller ikke hvilke sektorer, varer eller lande. Alt, hvad han siger, er et forhandlingsudspil,« konstaterer Lukas A. Lauesen, chef for global handel i DI.

Han anser straftold som »den forkerte vej at gå«.

»Tværtimod skal vi fortsætte med at fjerne handelshindringer til fordel for jobskabelse og vækst, sådan som vi har historie for, og som kommer begge parter til gavn,« siger Lukas A. Lauesen, som vurderer, at den dansk amerikanske samhandel har skabt 187.000 job i USA.

Kina vil beskytte dets »nationale interesser«.

Sådan lyder meldingen fra det kinesiske udenrigsministerium i kølvandet på, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har åbnet for en told på ti procent på kinesisk import.

Det skriver AFP.

»Vi har altid ment, at der ikke er nogen vindere i en handelskrig eller en toldkrig,« siger Mao Ning, der er talskvinde for det kinesiske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet.

Danske Bank må til lommerne og betale en bøde på 50 millioner norske kroner, svarende til knap 32 millioner danske kroner.

Det fortæller Finanstilsynet i Norge, der mener at banken bevidst har forsøgt at påvirke swaprenten opad for at maksimere sin egen fortjeneste på bekostning af andre.

Den omtalte markedsmanipulation skulle være sket i februar 2023, hvor den norske stat udstedte 10-årige statsobligationer for et samlet beløb på 22 milliarder kroner.

Kursen på obligationerne afhang af den norske swaprente, og det er den, som det norske finanstilsyn mener, at Danske Bank bevidst har forsøgt at påvirke i opadgående retning til et kunstigt højt niveau.

- I forbindelse med vurderingen af reaktion og bødens størrelse har Finanstilsynet blandt andet lagt vægt på, at forholdet anses som groft og bidrager til at undergrave tilliden til markedet.

- I formildende retning lægges der vægt på, at Danske Bank selv tog kontakt til tilsynsmyndighederne om forholdet, skriver Finanstilsynet i Norge.

Danske Bank fortæller i en pressemeddelelse, at banken i sommeren 2023 selv informerede det danske finanstilsyn om, at man havde mistanke om, at der internt i organisationen blev foretaget markedsmanipulation.

Banken beklager, at det overhovedet kunne lade sig gøre, og at man ud over at have strammet på interne processer også har iværksat en grundig undersøgelse af, hvad man kan lære af sagen.

- Markedsintegritet og vores kunders tillid er hjørnesten i vores forretning, og når en sag dukker op, der kan skade eller underminere vores integritet, behandler vi den med den nødvendige alvor, siger Carolina Crevatin Martin, der er chef for finansielle markeder i Danske Bank.

Danske Bank oplyser også, at der er foretaget "ændringer i organisationen" som følge af sagen.

/ritzau/

Kina vil beskytte dets "nationale interesser".

Sådan lyder meldingen fra det kinesiske udenrigsministerium, i kølvandet på at den amerikanske præsident, Donald Trump, har åbnet for en told på ti procent på kinesisk import.

Det skriver AFP.

- Vi har altid ment, at der ikke er nogen vindere i en handelskrig eller en toldkrig, siger Mao Ning, der er talskvinde for det kinesiske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet.

Toldtruslen fra Trump kom natten til onsdag dansk tid under et pressemøde i Det Hvide Hus.

Her understregede præsidenten, at toldsatsen på ti procent allerede kan træde i kraft fra 1. februar.

Ligeledes gentog Trump sin trussel om, at EU vil blive pålagt told i USA.

- Den Europæiske Union behandler os meget, meget dårligt, sagde præsidenten ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Så de vil blive pålagt told. Det er den eneste måde, hvorpå der kan opnås retfærdighed, tilføjer han.

/ritzau/

Det er gået stærkt på det amerikanske aktiemarked. Rigtig stærkt.

Siden 2020 er det ledende S&P 500-indeks steget med 90 procent. Og både i 2023 og 2024 steg aktierne med mere end 20 procent. Det er ikke tit, det sker. Faktisk er det kun sket tre gange før i historien, at indekset er steget med mere end 20 procent to år i træk.

Og selvom det lyder næsten usandsynligt, skal størstedelen af forklaringen findes i blot syv selskaber.

For de syv store teknologiselskaber, som passende er blevet døbt Magnificent Seven (Alphabet, Amazon, Apple, Meta, Microsoft, NVIDIA og Tesla), er blevet altdominerende og stod sidste år for mere end halvdelen af stigningen i S&P 500.

Det har fået dele af aktiemarkedet til at blive nervøse for, om en for stor del af fremtidens gevinster er for afhængige af en håndfuld selskaber.

Derfor er de begyndt at søge mod nye veje, nemlig mod brede indeks, hvor fordelingen af selskaberne er ligelig. Og alene i én ligevægtet ETF smed investorerne mere end 120 milliarder kroner i kassen sidste år.

Her er alle lige meget værd

For køber man ind i det konventionelle S&P 500-indeks, så køber man også ind i et værdivægtet indeks.

Her bestemmes den andel, som hvert selskab skal udgøre i den samlede kurv, af selskabets markedsværdi. Jo større markedsværdi, jo mere vil selskabet også udgøre af indekset.

Men det betyder samtidig, at risikoen koncentreres om en langt mindre gruppe selskaber.

Og på trods af at S&P 500-indekset – som navnet antyder – består af 500 aktier, så udgør de ti største selskaber hele 37 procent. Det er det højeste niveau siden 1970erne.

Et alternativ kan findes i et ligevægtet indeks.

Modsat de værdivægtede er alle selskaber lige meget værd i et ligevægtet indeks. Selvom Apple og NVIDIA med længder er større end Coca-Cola og Ralph Lauren, så betyder de lige meget for udviklingen i indekset.

Giver mere spredning

Og det kan der både være fordele og ulemper ved, fortæller investeringsstrateg hos kapitalforvalteren ArthaScope Lars Hytting.

For når en investering spredes ud over flere selskaber, så vil risikoen også alt andet lige falde.

»Det er mindre risikabelt at eje et ligevægtet indeks. Alt andet lige bør du ikke kunne tage turen helt ned i underetagen, hvis det skulle gå galt, fordi det netop er så bredt,« siger han.

Når man investerer i aktier, vil der altid være en markedsrisiko – den systematiske risiko – som, uagtet hvor mange selskaber ens investeringsbeholdning består af, ikke kan elimineres.

Men den selskabsspecifikke risiko kan man godt slippe nogenlunde af med. Den sektorspecifikke kan også reduceres delvist, hvis man investerer bredt i forskellige sektorer.

Problemet med Magnificent Seven-aktierne er bare, at de allesammen er teknologiaktier. Det betyder, at de indbyrdes bevægelser er relativt ens. Korrelationen mellem de syv aktier er højere, end det er på det brede marked.

Og blandt andet derfor ser Lars Hytting god værdi i et ligevægtet indeks.

For på samme tid afspejler de massive aktiestigninger også tårnhøje forventninger til Magnificent Seven-aktierne. Samtidig er værdiansættelserne markant højere end for det generelle marked.

Derfor mener Lars Hytting, at 2025 skal være året, hvor de for alvor skal til at levere og vise markedet, at gigantiske investeringer i kunstig intelligens også kan betale sig.

Men han er nervøs for, om de kan levere det, som markedet forventer.

»Det er godt nok kørt stærkt. For hver uge, der går, får jeg mere og mere uro i maven. Man kan jo virkelig tale om »højt at flyve, dybt at falde«. Og vi ved bare, hvor hurtigt det kan gå,« siger han.

Hos Nordea oplever chefstrateg Josephine Cetti en øget interesse for de ligevægtede indeks. Hun fortæller også, at det giver god mening set ud fra et risikoperspektiv.

Men du kan gå glip af vilde afkast

Hun er dog ikke lige så nervøs på Magnificent Seven-aktiernes vegne som Lars Hytting. Til gengæld fortæller hun, at det er hendes oplevelse, at mange gerne vil have mere eksponering mod de resterende 493 selskaber i indekset.

»Vi forventer, at indtjeningsvæksten uden for Magnificent Seven-aktierne i 2025 kommer til at blive samlet op igen. Og faktisk forventer vi, at den bliver ret god,« siger hun og fortsætter:

»Derfor tror jeg også, at de investorer, der står på sidelinjen med penge i hånden, men måske er lidt nervøse for Magnificent Seven-aktierne, ser en god mulighed i de her ligevægtede indeks.«

Josephine Cetti forklarer nemlig, at mange investorer stadig er nervøse for slet ikke at eje Magnificent Seven-aktierne. Og det med god grund.

Sidste år steg et ligevægtet Magnificent Seven-indeks nemlig med 70 procent. Og man kan dermed gå glip af vilde afkast, hvis man slet ikke ejer dem. Mens S&P 500 steg med 24 procent, steg det ligevægtede indeks kun med 11 procent.

»Det har bare vist sig dødsensfarligt at undervægte de her teknologiaktier de seneste år,« siger Josephine Cetti, som mener, at USA stadig er det foretrukne marked at være på.

»Der er også stadig mange, som ikke tør at købe op i Europa, Kina og Japan endnu. USA er bare det foretrukne marked, og hvis man vil tage lidt af eksponeringen mod Magnificent Seven-aktierne af, så er et ligevægtet indeks bare en god mulighed.«

Det er dog også vigtigt at være opmærksom på, at ligevægtede indeks ændres hyppigt – typisk kvartalsvist. Her skal alle selskaberne tilpasses, så de udgør den ligevægtede del. Eksempelvis 0,2 procent for det ligevægtede S&P 500-indeks (1/500 = 0,2 procent).

Det betyder reelt set, at man sælger sine vindere og køber sine tabere. Stik imod det generelle investeringsråd om, at man skal sælge sine tabere.

Derudover betyder den hyppige tilpasning, at omkostningerne kan være højere end ved traditionelle markedsindeks, som mindre hyppigt tilpasses.

God morgen og velkommen til onsdagens hurtige Business-overblik.

I dag runder vi blandt andet:

• Mexicansk straftold vil ramme danske virksomheder
• Meta skjulte søgninger på Biden
• Mineboss i bitter strid med Grønland – giv os lov til at grave eller betal 76 milliarder
• Pensionskasse roligere ved Trump denne gang

Men vi begynder ude i verden med de seneste Trump-trusler.

God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business!

Dagens hovedhistorie

Trump truer med told – markederne i Asien falder

USAs netop tiltrådte præsident, Donald Trump, truer med at ramme Kina med straftold på ti procent på al import allerede fra 1. februar. Det fik straks markederne i Asien til at falde.

»Vi taler om en tarif på ti procent på Kina, baseret på, at de sender fentanyl til Mexico og Canada. 1. februar er sandsynligvis den dato, vi ser på,« lød det ifølge nyhedsbureauet Bloomberg fra Donald Trump.

Han har tidligere truet med at lægge op til 60 procent på kinesiske varer.

De asiatiske aktiemarkeder reagerede prompte med fald. Kinas CSI 300-indeks faldt for første gang i fem dage og gik 1,3 procent tilbage, mens Hang Seng-indekset dykkede med 1,6 procent, samtidig med at den kinesiske yuan førte an i faldene blandt asiatiske valutaer.

Der er uvished om Trumps tariffer, herunder om de ti procent skal lægges oven i de 60 procent.

Også EU trues med straftold.

»EU er meget, meget slem mod os. Derfor vil de være mål for tariffer. Det er den eneste måde, som vi kan opnå retfærdighed på,« lød det fra den nytiltrådte præsident ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Om de europæiske markeder reagerer på den udmelding, vil stå klart, når de åbner senere på morgenen.

Det skriver andre medier om

1. Mexicansk straftold vil ramme danske virksomheder

Danske virksomheder som Grundfos, medicinalselskabet Ambu og elektronikkoncernen GVP, der har aktiviteter i Mexico, forbereder sig på at blive ramt af den straftold på 25 procent, som USAs nye præsident, Donald Trump, har truet med at lægge på varer fra Mexico og Canada fra 1. februar. Det skriver Børsen. »Det er klart, at det vil have en indvirkning på vores forretning, hvis Trump, som han har udtalt i dag (tirsdag, red.), beslutter sig for at indføre 25 pct. told på varer fra Mexico, hvor vi har en fabrik,« siger Grundfos' pressechef, Mads Klougart Jakobsen. Alle venter de dog på helt konkrete udmeldinger.

2. Meta skjulte søgninger på Biden

Meta-koncernen, der ejer Facebook og Instagram, forhindrede kort efter Donald Trumps indsættelse, at brugerne kunne søge på specifikke ord. Alle opslag på Instagram mærket med »Biden«, »democrat« og »liberal« blev ikke vist, fordi søgeresultaterne »måske indeholdt sårbart indhold«, skriver DR. »Vi har skjult disse resultater,« lød beskeden til brugerne. Meta har forklaret, at der var tale om et teknisk problem, men rådgiver i sociale medier Astrid Haug kalder det »meget opsigtsvækkende« og »timingen påfaldende« oven på Meta-topchef og -storejer Mark Zuckerbergs mange nylige, store ændringer efter Trumps genvalg.

3. Pensionskasse roligere ved Trump denne gang

Investeringsdirektør Kasper Lorenzen, som hos PFA Pension har ansvaret for 700 milliarder danske pensionskroner, frygter ikke fremtiden for selskabets pensionskunder som følge af Donald Trumps tiltræden. Han ser nye muligheder, eftersom mange af PFAs investeringer er bundet i amerikanske aktier, skriver DR. »USA har høj vækst. Den amerikanske forbruger har det godt. Den amerikanske centralbank har fået styr på inflationen. Og dér er USA og de amerikanske selskaber bare sat rigtigt, rigtigt godt op,« siger han.

Det skriver vi om

1. Mineboss i bitter strid med Grønland – giv os lov til at grave eller betal 76 milliarder

Natten til tirsdag cementerede Donald Trump igen ønsket om kontrol over Grønland. I baggrunden spøger dog en enorm sag om et australsk mineselskab. En sag, der potentielt kan koste Danmark og Grønland milliarder. Nu fortæller topchefen for mineselskabet om sine planer – og langer ud efter den grønlandske regering. Læs historien her.

2. Verdens rigeste var placeret på de bedste rækker. Hvis ikke de er på Trumps hold, så kan han »gøre deres liv rigtig surt«

Verdens rigeste var mandag at finde blandt den nye politiske top i USA, da Donald Trump blev indsat som præsident. En ting er, at de har betalt penge for at kunne sidde netop der. Men ifølge eksperter vidner deres tilstedeværelse også om præsidentens »mafiametode«. Læs historien her.

Det bør du også læse

Bilproducenters mareridt: 160 nye elbilmodeller kastes ind i priskrig i 2025

En lang række nye elbilmodeller er blevet skubbet fra 2024 til 2025 for at forhindre truende milliardbøder, hvis ikke det samlede CO2-udslip på nye biler holdes nede. Men der er kun udsigt til, at elbilpriserne vil fortsætte nedad i år. Læs historien her.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser tirsdag:

• Dow Jones: +1,24 procent
• S&P 500: +0,88 procent
• Nasdaq: +0,64 procent

Asien – indeks onsdag kl. 7.15:

• Japan Nikkei: +1,61 procent
• Hongkong Hang Seng: -1,59 procent
• Kina CSI Shanghai: -0,99 procent

Tak, fordi du læste med, og rigtig god onsdag!