Kære Berlingske-læser.

Velkommen til ugens første update her fra redaktionen. Her kommer din daglige nyhedsoverflyvning fra Berlingskes erhvervsredaktion. 

God læselyst!

#1 – Musks europæiske krise fortsætter

2025 har indtil videre været hård ved Elon Musks elbilgigant Tesla – og intet tyder på, at det vender foreløbigt.

Det viser nye europæiske salgstal for april, hvor salget af Tesla-biler i lande som Frankrig, Holland og Schweiz er styrtdykket, hvilket sætter yderligere skub i elbilgigantens europæiske deroute, skriver Fortune.

I april faldt salget af Tesla i Danmark med 67,2 procent. Værst for Tesla så det ud i Sverige, hvor salget faldt med hele 81 procent.

Hvis man skal finde et lille lyspunkt for Elon Musk, skal man en tur til Norge, hvor salget i april faktisk steg med 12 procent.

#2 – Manden, der skal overtage efter Buffett

Selvom den nu 94-årige milliardær og investor Warren Buffett flere gange har afvist at gå på pension, meldte han lørdag ud, at han med udgangen af 2025 vil træde tilbage som administrerende direktør for det amerikanske holdingselskab Berkshire Hathaway.

Hans afløser er dog allerede fundet. Det bliver 62-årige Greg Abel, der tager over i Buffetts sted. Det skriver Børsen.

Greg Abel har gennem 25 år gjort karriere i Berkshires energiforretning og har indtaget rollen som næstformand i selskabet siden 2018.

#3 – Grønt lys til milliardhandel

Den danske dagligvarekoncern Salling Group får nu grønt lys til at lægge over 300 butikker i de tre baltiske lande til forretningen, skriver Finans.

Handlen blev offentliggjort i marts, men det var først mandag ved middagstid, at Europa-Kommissionen gav tilladelse til at gennemføre overtagelsen af supermarkedskæden Rimi Baltic i Letland, Litauen og Estland med 314 butikker.

Med opkøbet runder Salling Group, som driver Netto i Danmark, Polen og Tyskland samt Føtex og Bilka i Danmark, nu over 2.000 butikker i alt. Samtidig tilføres den danske koncern en ekstra omsætning på 14 milliarder kroner fra Rimi Baltic.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Eva Berneke er færdig som topchef i fransk satellitgigant.

Den tidligere KMD- og TDC-direktør stopper om få uger efter at have været igennem voldsom kritik for at sende russisk tv-propaganda ud via sit satellitnet.

Læs mere her.

B: Satellitbilleder viser enormt byggeri i Kina: Kan afsløre plan om at gøre sig fri af amerikanske sanktioner.

Den kinesiske mobilgigant, Huawei, arbejder angivelig på en hurtig udvidelse af sin fabrikskapacitet for at kunne bryde Kinas afhængighed af udenlandsk teknologi.

Læs mere her.

C: Trump giver TikTok mere line til at få salg i hus.

Den amerikanske præsident er klar til at udskyde en lukning af TikTok i USA yderligere, hvis der ikke inden 19. juni er kommet nye ejere på plads.

Læs mere her.

Siden investeringsfonden Nordic Eye blev etableret i 2016, har den været nærmest kronisk plaget af kaos.

De to stiftere – Peter Warnøe og Lars Tvede – har udkæmpet et stort slagsmål, hvor beskyldninger om svindel og politianmeldelser føg gennem luften.

Det endte med, at Lars Tvede trak sig.

Sidste år sagde Peter Warnøe dog også stop i kølvandet på en række kritiske artikler om Nordic Eyes – i hvert fald på papiret – mest lukrative investering, det kroatiske selskab Bellabeat.

Bellabeats nedtur har medført, at Nordic Eye i 2024 led et tab på to milliarder kroner.

Og nu har den danske fond besluttet at trække en streg i sandet og lægge Nordic Eye-navnet i graven. 

Det skriver Finans og KapitalWatch.

»De oprindelige stiftere (Lars Tvede og Peter Warnøe, red.) er trådt tilbage, og et nyt, erfarent ledelsesteam er på plads og klar til at føre virksomheden ind i næste vækstfase,« fremgår det af en e-mail, som Nordic Eye har sendt til sine knap 400 investorer.

Fremover hedder fonden Fiftyfive Capital, som henviser til, at hovedkontoret ligger i Havnegade 55 i Nyhavn i København.

Hverken direktør Anders Kaasgaard eller pressechef Henrik Bo Larsen har svaret på Berlingskes henvendelser om sagen.

Sidstnævnte betegner dog navneskiftet som »et helt naturligt skridt« i et interview med mediet KapitalWatch.

»Grundlæggende er vi noget andet, end vi var. De oprindelige stiftere er ikke længere ombord, teamet har fået tilført en række nye og stærke kompetencer, og vi arbejder med afsæt i nogle andre værdier end tidligere,« siger han og tilføjer, at fonden i fremtiden vil fokusere på »mere modne virksomheder«.

»Et helt vildt selskab«

Siden etableringen i 2016 har Nordic Eye investeret hundredvis af millioner kroner i en række selskaber.

Flere af dem – herunder cykelfirmaet Mate og robotfirmaet Blue Ocean Robotics – har dog haft det meget svært, og i nogle tilfælde er det også endt med konkurs.

Den seneste tid er det imidlertid særligt Nordic Eyes investering i det kroatiske techfirma Bellabeat – der sælger fitnessarmbånd til kvinder med tilhørende apps – som har tiltrukket sig opmærksomhed.

Så sent som i efteråret 2023 vurderede Nordic Eye selv, at Bellabeat havde en værdi på svimlende 26 milliarder kroner.

Den danske fond har en ejerandel på omkring 20 procent, som dermed ville være milliarder af kroner værd.

»Bellabeat er et helt vildt selskab. Og det er en fantastisk historie for os,« fortalte Nordic Eye-direktør Anders Kaasgaard i efteråret 2023 til Berlingske.

Han henviste til, at Nordic Eye købte sig ind i Bellabeat i 2018, hvor værdien for hele selskabet lød på langt mere beskedne 400 millioner kroner.

Ifølge Nordic Eye havde det kroatiske selskab siden opnået omkring fem millioner betalende brugere, et salg i milliardklassen og samarbejder med globale superbrands som Tesla, Netflix, Apple og Miley Cyrus.

Siden interviewet i efteråret 2023 er der dog blevet sat alvorlige spørgsmålstegn ved den påståede succes.

Afsløringer på stribe

I en række artikler i Berlingske er Bellabeat blevet afsløret i overdrivelser og usandheder.

Bellabeat præsenterer sig som et »stolt og førende Silicon Valley-selskab«, men Berlingske har afsløret, at firmaets såkaldte hovedkontor i San Francisco blot er en postadresse.

Det har desuden vist sig, at Bellabeat – trods udmeldinger om butiksåbninger i Miami, Paris og Berlin – ikke har nogen butikker.

Derudover har Berlingske afsløret, at Bellabeat har modtaget et stort millionbeløb fra et schweizisk selskab, som var helt centralt i en korruptionssag på Balkan.

Og samtidig har de to direktører, Sandro Mur og Urska Srsen, afvist at oplyse, hvor selskabets påståede omsætning på flere milliarder kroner stammer fra.

Det er forretningshemmeligheder, har de forklaret til Berlingske.

Om det skyldes de mange kritiske historier, er uvist. Men så sent som i sidste uge valgte også Bellabeat at skifte navn, så selskabet fremover kommer til at hedde String.

Hug på 18 milliarder kroner

Sideløbende med de mange afsløringer af Bellabeat har Nordic Eye sænket sin vurdering af det kroatiske selskabs værdi markant.

Som nævnt lød den oprindelige vurdering på 26 milliarder kroner, men i foråret 2024 blev den skåret ned til otte milliarder kroner.

Altså et hug på hele 18 milliarder kroner.

Efterfølgende har Nordic Eye sænket værdien til syv milliarder kroner.

Den danske fond har for nylig beskrevet Bellabeat som »en udfordring« i en intern rapport til sine knap 400 investorer, der både dækker over velhavende privatpersoner og større formueforvaltere.

Af rapporten fremgik det, at Bellabeat er i økonomiske problemer.

På under halvandet år er firmaets omsætning halveret, ligesom der fem kvartaler i træk har været millionunderskud på driften.

Hverken Bellabeat eller Nordic Eye har ønsket at kommentere den negative udvikling.

Stadig flere amerikanere har fået nok af Donald Trump og ser derfor mod at starte et nyt liv i Europa.

Det kan man blandt andet se på mængden af amerikanske borgeres ansøgninger om både pas, opholdstilladelser og egentligt statsborgerskab i flere europæiske lande.

Samtidig melder firmaer, der hjælper folk med at etablere sig i andre lande, om et helt nyt niveau af travlhed, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Et stigende antal amerikanere overvejer at flytte til Europa – om end antallet fortsat er lille sat op mod, at USA har 340 millioner indbyggere.

Amerikanske ansøgninger om at få irsk pas lå i januar og februar 2025 på det højeste niveau i ti år, nemlig omkring 4.300 om måneden. Det svarer til en stigning på 60 procent i forhold til samme tid i 2024.

Ansøgninger om at få britisk pas var allerede i oktober-december 2024 – altså før Donald Trump tiltrådte som præsident, efter hans valgsejr – rekordhøjt. Mængden oversteg alle kvartaler i de seneste to årtier og var på 1.708 ansøgninger.

Virksomheden Immigration Advice Service, som leverer juridisk rådgivning til immigranter, har i år oplevet en stigning på 25 procent i antallet af forespørgsler fra amerikanere.

Mange er stadig usikre

I Frankrig anmodede 2.383 i januar-marts i år om visum til at kunne blive i landet længere, sammenlignet med 1.980 i de første tre måneder af 2024.

Den amerikansk rådgiver Chrishan White, som med base i Portugal hjælper amerikanere med at flytte til udlandet, oplyser, at besøgstallene på hendes netsted er steget med mere end 50 procent siden præsidentvalget. Den fremgang, som højrefløjspartier på det seneste har haft i Europa, gør dog også nogen skeptiske ved at flytte, siger hun.

Ifølge Relocate.me, som også bistår folk med at flytte til andre lande, er nogen dog bekymrede for muligheden for at få et arbejde i Europa, begrænsninger på hjemmearbejde, lavere lønninger i Europa og det amerikanske skattesystem, som beskatter amerikanske statsborgere ud fra deres globale indkomst.

Alle steder i Europa er amerikanerne dog heller ikke lige så velkomne som tidligere. Dels slås man på populære steder med masseturisme og mangel på boliger, dels har mange europæeres holdning til amerikanere ændret sig. Endelig har flere lande lagt begrænsninger på de muligheder, hvorefter velstillede tidligere kunne få visum. Blandt andet har Portugal afskaffet visum til dem, der købte fast ejendom i landet, og også Spanien lukkede i april for muligheden dér.

Danske Eva Berneke er fortid i den europæiske satellitgigant Eutelsat.

Efter tre år på posten bliver hun fra 1. juni erstattet af en franskmand i chefstolen i Paris.

Eva Berneke kom til Eutelsat efter at have været topchef for den danske it-gigant KMD (tidligere Kommunedata). Før da var hun direktør i teleselskabet TDC.

Det overraskende chefskifte i Eutelsat kommer, efter at Eva Berneke gennem længere tid har været i skudlinjen, fordi hendes selskab gennem sit satellitnetværk videretransmitterer russiske propagandakanaler til millioner af russiske seere.

Nu bliver det Jean-François Fallacher, den nuværende topchef for den franske telegigant Orange France, som tager over på et tidspunkt, hvor Europa og EU er på udkik efter europæiske leverandører af kommercielle og militære satellitforbindelser for at slippe ud af kontrakter indgået med den kontroversielle, amerikanske mangemilliardær Elon Musks satellitselskab, Starlink.

Aktiekursen i Eutelsat dykkede kortvarigt ved meddelelsen om Eva Bernekes fratræden men steg så med omkring tre procent.

Under Eva Berneke er Eutelsat fusioneret med det britiske OneWeb. Dermed fik Eutelsat kontrolleren med det eneste netværk af lavthængende kommunikationssatellitter i verden ud over Starlink.

Kritik af russisk tv-propaganda

Det er kun halvanden måned siden, at de franske telemyndigheder pålagde Eutelsat straks – og senest efter 72 timer – at trække stikket på flere russiske tv-kanaler. De blev sendt ud gennem Eutelsats netværk til den vestlige del af Rusland samt den østlige del af Europa, herunder de russiskbesatte områder i Ukraine.

Afgørelsen kom efter kritik fra det franske parlament af manglende handling hos myndigheden og efter flere organisationers åbne protestbreve for at få et indgreb gennemført.

Eva Berneke har tidligere forsvaret sig med, at Eutelsat som leverandør af infrastruktur er forpligtet til »neutralitet« og derfor ikke selv vil fjerne kanaler, medmindre de franske telemyndigheder påbyder det.

Hendes holdning er blevet skarpt kritiseret af også teleanalytiker John Strand, direktør i Strand Consult, som rådgiver teleselskaber verden over og har fulgt sagen i Frankrig gennem flere år.

»Eutelsat bliver ved med at hjælpe Putin med at sende hans værste propaganda ud. Alle de store, seriøse, franske virksomheder – på nær Eutelsat – har trukket sig ud af Rusland. Hvis nogen mener, at sko fra Ecco er et problem, hvilket problem er det så, at man distribuerer Putins propaganda 24 timer i døgnet? Penge er åbenlyst vigtigere hos Eva Berneke end det moralske kompas,« sagde han i marts til Berlingske.

Eva Berneke begyndte i topjobbet hos Eutelsat i Paris i januar 2022.

Hun sidder med i bestyrelsen for vindmøllegiganten Vestas.

Den kontroversielle mangemilliardær Elon Musk får nu sin helt egen by.

Det sker, efter at indbyggerne i et fjerntliggende, lille område i det sydlige Texas nær den mexicanske grænse i weekenden stemte for officielt at skabe en ny by i det område, hvor Elon Musks rumselskab, SpaceX, holder til og sender raketter til vejrs.

Starbase bliver navnet på den nye by, efter at nogle hundrede beboere besluttede at gøre deres område til en by.

Området var tidligere kendt som Boca Chica.

Udfaldet af afstemningen, som samtidig udpegede en ledende SpaceX-medarbejder som byens borgmester med 100 procents opbakning, var ifølge The Guardian aldrig i fare for at ende med et andet resultat.

De fleste af de 283 vælgere er nemlig ansat hos SpaceX eller har forbindelser til selskabet. Der var da også hele 97,7 procents opbakning, idet 212 stemte for, og kun seks var imod.

Elon Musk selv kunne også stemme.

»Starbase, Texas, er nu en ægte by!« kundgjorde han på sit eget, sociale medie X, efter at myndighederne i Cameron County havde offentliggjort resultatet.

Starbase dækker et område på 3,9 kvadratkilometer. Her boede ikke mange mennesker, før SpaceX begyndte at købe jord op i 2012 til sin raketbase og bygge ud med boliger og andre faciliteter. Her er også blevet sat en enorm, gylden statue op af Elon Musk selv. Den blev for nylig udsat for hærværk, for ikke alle de omkring 500 mennesker, heraf 260 SpaceX-ansatte, som bor i området, er begejstrede for udviklingen, som de mener skader det lokale miljø.

Miljøgrupper har kritiseret SpaceX for at forstyrre det vilde dyreliv, øget lysforureningen og kastet rumskrot fra raketopsendelserne i området. I 2024 fik SpaceX en bøde på 150.000 dollar (986.000 kroner) af de amerikanske myndigheder for at have ledt spildevand ud.

Den nye bys styre vil ifølge BBC bestå af en borgmester og to kommissærer, som vil få magt over planlægning, skatteforhold og andre lokale forhold. Borgmesteren hedder Bobby Peden, er 36 år og har arbejdet hos SpaceX siden 2013. Han stillede op uden modkandidater, ligesom de to kommissærer, der også har forbindelser til SpaceX.

Det nye bystyre står til selv at kunne lukke en lokal motorvej og andre mere lokale veje, når raketopsendelser finder sted. Dette styres lige nu af Cameron County, og her er man ikke begejstret over den lovændring, som kan være på vej.

Miljøgrupper har også klaget over, at et nyt bystyre vil kunne blokere for offentlighedens adgang til den offentlige strand.

Starbase rummer blandt andet restauranten Astropub, der kun er for SpaceX-ansatte og har et rødt neonskilt med teksten »Besæt Mars« hængende bag baren. Elon Musk er selv besat af at ville sende mennesker til Mars.

Hans rumselskab er blevet stadig vigtigere for ham og hans formue, efter at elbilproducenten Tesla, som han er topchef for og storejer i, er kommet i solid modvind efter hans politiske engagement og tætte parløb med præsident Donald Trump.

Satellitbilleder afslører nu, hvordan den kinesiske mobilgigant Huawei har udvidet sin fabrikskapacitet til at kunne fremstille avancerede chip, så Kina kan undslippe amerikanske forsøg på gennem mange år at spærre for adgangen til højteknologi.

Huawei var verdens næststørste smartphoneproducent og verdens største leverandør af udstyr til mobilnet, indtil de amerikanske sanktioner ramte. Nu står giganten bag tre fabrikker i Guanlan i Shenzhen, hvor blandt andet en produktionslinje til de eftertragtede chip er etableret.

Den britiske finansavis Financial Times har fået adgang til satellitbilleder, som viser fabriksudbygningen. Den er det seneste tegn på, at Kina agter at udfordre USA inden for udvikling af højteknologi som kunstig intelligens.

USA har gennem de seneste seks år – siden 2019 – gradvis strammet sanktionerne, som skal forhindre, at Kina kan anvende både amerikansk teknologi og amerikansk udstyr. Det har sat ekstra skub i at få kinesiske højteknologiske virksomheder som Huawei til at udvikle egne produkter, således at Kina selv kan fremstille alle komponenter, der skal bruges.

»Huawei har indledt en hidtil uset indsats for at udvikle alle dele af forsyningskæden til kunstig intelligens på hjemmebane. Vi har aldrig tidligere set én virksomhed forsøge at gøre alt,« konstaterer Dylan Patel, stifter af SemiAnalysis, som rådgiver om chip, til avisen.

Huawei vil på fabrikken producere de nye, kraftige Ascend-chip på syv nanometer, som Huawei ser som en konkurrent til sin amerikanske rival NVIDIAs topchip.

Gigantisk fabrikskompleks på grønt område

Satellitbillederne viser, hvordan et gigantisk fabrikskompleks med tre fabrikker er skudt op på det, der før var et grønt areal. To af fabrikkerne blev færdige i 2024. De drives af chipudstyrsproducenten SiCarrier og selskabet SwaySure, der producerer hukommelseschip.

Ifølge avisens kilder er der økonomisk rygdækning til fabriksområdet fra myndighederne i Shenzhen, det område af Kina, der ofte sammenlignes med Silicon Valley i USA, hvor teknologigiganter samles.

Der er tætte bånd mellem de forskellige virksomheder på stedet, hvilket Huawei selv afviser. Den kinesiske stat kan imidlertid gennem sin støtte til iværksættervirksomheder på den måde sende midler ind i Huaweis chipudvikling, og Huawei kan bruge sin viden og sine ansatte til at bringe teknologiudviklingen op i fart.

Der ventes at gå mindst et år, før Huaweis del af fabrikskomplekset er på plads og kan begynde at producere. Huawei vil her frem for alt anvende udstyr produceret i Kina.

Den amerikanske regering satte i december 2024 SiCarrier og SwaySure på sin sorte liste, hvorved amerikanske virksomheder forbydes at sælge teknologi til dem. USA mener, at de to hjælper Huawei – som selv har stået på listen siden 2019 – med at fremstille avanceret chipteknologi til modernisering af det kinesiske militær.

Huawei meddelte i april, at selskabet fra sidst i maj begynder at lade kinesiske virksomheder afprøve den nyeste og kraftfuldeste chip med kunstig intelligens, Ascend 910D, som er egenudviklet gennem se seneste år. Samtidig vil kinesiske kunder kunne købe forgængeren, Ascend 910C.

Chippene udfører de enorme matematiske beregninger, som er baggrunden for, at kunstig intelligens kan fungere. De installeres i store datacentre, hvor de så tilgås af brugerne over internetforbindelsen. Det er chippene, der gør det muligt at oplære såkaldt store sprogmodeller i at kunne »forstå« omfattende mængder af data, som de fodres med, og på den baggrund træffe beslutninger, uddrage resultater og kommunikere med brugerne.

Donald Trumps forsøg på at redde det kinesiske sociale medie TikTok fra at lukke i USA går ikke nær så let, som præsidenten tidligere har meldt ud.

Nu er han derfor klar til at give mere line for at få en ny ejer af den amerikanske del af TikTok på plads.

Hvis ikke det inden 19. juni, som lige nu er tidsfristen, lykkes at få salgsaftalen med TikToks ejer, ByteDance, i hus, vil Donald Trump forlænge fristen.

Det sagde han i weekenden til tv-stationen NBC.

Han har allerede to gange udsat den lukning, som skulle være sket i januar, hvis ikke en ny ejer var på plads. Det var nemlig kravet i det forbud, som tidligere præsident Joe Biden med den amerikanske kongres' opbakning fik gennemført.

USA anser TikTok for at være farlig for den nationale sikkerhed på grund af selskabets tætte bånd til Kina.

Alligevel har Donald Trump, som selv var årsag til, at arbejdet med et forbud blev sat i gang, ønsket at forhindre en lukning i USA. TikTok har nemlig 170 millioner amerikanere som brugere, altså halvdelen af USAs befolkning, og der var ramaskrig, da TikTok i januar – på dagen, hvor forbuddet trådte i kraft – rent faktisk lukkede for forbindelsen. Det pressede Donald Trump til dagen efter, 20. januar, hvor han tiltrådte som præsident for anden gang, at udstede et dekret, som udsatte fristen for forbuddet. TikTok åbnede da igen for de amerikanske brugere.

ByteDance har flere gange erklæret sig uvillig til at ville sælge sin amerikanske forretning. Der arbejdes tilsyneladende med en ejermodel, hvor TikToks amerikanske forretning lægges ind i et nyt firma, som har hjemsted i USA, er flertalsejet af amerikanske investorer, men med ByteDance som mindre medejer, og hvis drift amerikanske virksomheder står for.

Straftold spænder ben for aftale

Den kinesiske regering har ladet vide, at den ikke vil sige god for løsningen, så længe USA fortsætter sin handelskrig mod Kina – senest med 145 procents straftold på alle kinesiske varer.

Donald Trump sagde i tv-interviewet, at Kina er ivrig efter at få en aftale i hus. Trump vil ikke fjerne straftolden over for Kina, men vil være villig til at sætte den ned som del af en bredere aftale.

»På et tidspunkt vil jeg sænke den, ellers ville man aldrig kunne gøre forretninger med dem. Og de ønsker meget at gøre forretninger,« lød det fra præsidenten.

Det irske datatilsyn, som på vegne af EU, Norge, Island og Liechtenstein fører opsyn med teknologigiganterne i Europa, gav 2. maj TikTok en bøde på 530 millioner euro (3,95 milliarder kroner) for ikke at kunne garantere, at europæiske brugeres data, som bliver sendt til servere i Kina, ikke kan tilgås af den kinesiske regering. Samtidig blev TikTok pålagt at stoppe al dataoverførsel til Kina, hvis ikke selskabet inden seks måneder har rettet ind.

Ifølge datatilsynet var indsamlede data, som TikTok er berygtet for omfanget af, blevet tilgået af TikTok-ansatte i Kina.

Kinas efterretningslov fra 2017 kræver, at alle organisationer og myndigheder i Kina skal »støtte, bistå og samarbejde« med de nationale efterretningstjenester, hvis det bliver krævet.

Den amerikanske lov om lukningen af TikTok blev først udskudt fra 19. januar til begyndelsen af april og senest til 19. juni.

Når ferieglade danskere tager på sommerferie om kort tid, får den globale usikkerhed efter indsættelsen af Donald Trump indflydelse på destinationen.

Hver anden danskers rejseplaner er således påvirket af den geopolitiske situation. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring.

Kigger man på hvordan, tegner der sig et mønster af, at danskerne vælger USA fra til fordel for destinationer tættere på.

18 procent af de adspurgte vil ikke rejse til USA. 21 procent vil kun rejse inden for Europas grænser. Fem procent vil kun rejse i Norden, og seks procent vil slet ikke rejse til udlandet på grund af situationen.

Hos Gouda Rejseforsikring, der hører under Gjensidige, mærker man, at »USA er en udfordring for rejsebranchen«. Det fortæller fagchef Louise Hertzum Andersen.

»Jeg tror, at de fleste tygger på det derhjemme i stuen og tænker, at det godt kan være, de skal vente med den rejse til USA og vælger noget andet i år. Det kan også være, man lige tøver lidt, og så falder det til ro,« siger hun.

Hun ser de mange danskeres fravalg af USA i undersøgelsen som et udtryk for, at mange gerne vil tage stilling til den politiske situation.

»Der kan også være en vis nervøsitet i, at man ikke har lyst til at tage den risiko ved, at man kan stå derovre og have nogle problemer med rejsepapirer eller andet,« siger hun.

Hos Spies Rejser oplever man også en stor nedgang i antallet af danskere, der ønsker at rejse til USA i den nuværende situation. Det fortæller kommunikationschef Sofie Folden Lund.

»Vi ser en ret voldsom nedgang i rejser til USA på omkring 50 procent. Folk tøver med at booke. Lige nu er det 50 procent, men det ændrer sig hele tiden. Det begyndte i januar med otte til ti procent. I løbet af marts begyndte det at gå mere voldsomt for sig. Der raslede det ned, og nogle uger havde vi slet ikke noget salg,« siger hun.

Danskerne stemmer med fødderne

Udover danskere er der en generel tendens til, at udenlandske turister vender ryggen til USA efter Donald Trumps udmeldinger om straftold, trusler mod allierede og store politiske omvæltninger i hans første måneder på posten.

I marts var der 17 procent færre vesteuropæere, der tog til USA sammenlignet med samme måned året før. Det viser tal fra den amerikanske turistmyndighed NTTO, skriver Forbes.

De største europæiske markeder, Storbritannien og Tyskland, står for en nedgang på henholdsvis 15 og 29 procent.

De to lande har ifølge The Independent advaret deres borgere mod at tage til USA på grund af risikoen for at blive tilbageholdt af de amerikanske immigrationsmyndigheder.

En række andre danske rejsebureauer kobler også deres faldende rejsesalg i USA sammen med Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus.

I april berettede fire forskellige bureauer over for DR, at de har oplevet et fald i salget på mellem 25 procent og 40 procent. Det drejede sig blandt andet om Jysk Rejsebureau, der havde set et fald på 32 procent.

»Vi kæder det helt sikkert sammen med, at nogle stemmer med fødderne og ikke synes, at de har lyst til at rejse til USA, når Trump fører den politik, som han gør,« sagde direktør Niels Amstrup til DR.

Andre destinationer i stigning

Det kan også mærkes hos Spies Rejser, at mange danskere stadig vil til fjerne himmelstrøg. Her er der sket en stigning for en række forskellige destinationer samtidig med faldet i rejser til USA.

»Det er svært at sige, om det én til én er, fordi folk fravælger USA og vælger noget andet. Men samtidig med, at det er gået ned for USA, er det gået lidt op for Mauritius, Maldiverne og Dubai,« siger kommunikationschef Sofie Folden Lund.

Indtil videre er der intet problem i at rejse til USA for danskere, slår Louise Hertzum Andersen fast. Hun oplever også kunder, der på ingen måde dropper deres tur.

Det afspejler undersøgelsen fra YouGov også. 37 procent af de adspurgte svarer, at den geopolitiske situation ikke har nogen betydning for, hvor de har valgt at holde ferie. 13 procent svarer »ved ikke«.

»Rigtig mange skal ud at studere eller har et formål, som for dem er lidt større end den her problematik, og de har planlagt i lang tid. Så gennemfører de det og ringer måske til os en gang under turen. Men de virker trygge, dem der skal afsted,« siger Louise Hertzum Andersen fra Gouda Rejseforsikring.

Det er ikke kun principper og signaler, der er på spil. Fravalget af USA kan komme til at gøre ondt på amerikanernes økonomi.

I slutningen af marts anslog det internationale analysefirma Tourism Economics, at den amerikanske turistbranche står til et tab i omsætningen på 441 milliarder kroner i 2025.

Undersøgelsen er gennemført af YouGov for Gjensidige blandt 1.023 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år. De er blevet spurgt:

Har den geopolitiske situation betydning for eller har haft betydning for, hvor du forventer/har valgt at rejse hen i 2025?

• Ja, jeg vil ikke rejse til USA/har fravalgt at bestille ferie i USA: 18 %
• Ja, jeg vil kun rejse inden for Europa/har bestilt ferie i Europa: 21 % 
• Ja, jeg vil kun rejse inden for Norden/har bestilt ferie i Norden: 5 % 
• Ja, jeg ønsker ikke at rejse til udlandet i den nuværende geopolitiske situation: 6 %
• Nej, den geopolitiske situation har ingen betydning for, hvor jeg forventer at holde/har valgt at holde sommerferie: 37 %
• Ved ikke: 13 %

Danskerne køber flere og flere ting på nettet fra udenlandske butikker, og særligt varer fra Kina er stukket helt af.

Det viser friske tal fra Nets, der administrerer Dankortet og dermed har tæt føling med, hvor og hvordan vi bruger det.

Knap hver anden dansker, nemlig 48 procent, købte sidste år varer online fra udlandet. Det er en fordobling i forhold til 2023.

Kina har nu lagt sig på førstepladsen over lande, hvor danskerne handler på nettet. For et år siden udgjorde køb hos kinesiske onlinebutikker fem procent af alt det, som danskerne sammenlagt købte på nettet. 

Nu er det helt oppe på 19 procent af alle danskere, altså næsten en femtedel, der har købt varer i Kina, først og fremmest gennem de to kendteste tjenester Temu og Shein.

Tysk og svensk Amazon trækker

Samtidig stiger også handlen hos Amazon markant. Amazon har aldrig åbnet en særlig netbutik i Danmark, men det forhindrer ikke danskerne i at købe ind hos den amerikanske internetgigant. Det sker i stedet gennem Amazons tyske og svenske netbutik.

Andelen af danskere, der har handlet hos Amazon i Tyskland eller Sverige, er gået fra ti procent for et år siden til nu 23 procent, og ni ud af ti siger, at de vil købe mere ind her.

Netop da Amazon under lettere kaotiske omstændigheder i oktober 2020 åbnede i Sverige, var særligt den danske detailhandel bange for, at danskerne ville købe stort ind her.

»Knap hver anden dansker køber nu varer fra udlandet, hvilket er næsten en fordobling, og det sker især hos Temu, Shein og Amazon. Netop de taler ind i det lystbetonede køb, hvor prisen er det afgørende. Det ser man også af den måde, som de strukturerer deres salg på,« forklarer Nets' ekspert i e-handel, Rikke Madsen, og tilføjer:

»De er dygtige til at kende deres forbrugere. Man præsenteres for, hvad algoritmen finder er interessant for den enkelte, og så kan man få penge tilbage, når man køber noget, og præsenteres for tidsbegrænsede tilbud.«

Netbutikkerne taler altså mere til vores impulskøb, for undersøgelsen viser faktisk en stigning i danskernes fokus på at købe lokalt. Hele 23 procent er villige til at vente længere på en ordre, hvis den kan beskytte miljøet ved ikke at skulle sendes langvejs fra, men købes i en dansk butik.

»Det er som turen i det lokale supermarked: Når man vælger kød, tager man en aktiv beslutning og køber økologi af principielle årsager. Herefter går man forbi spotvarerne, og så taler det til vores købelyst og -drift, og så ryger principperne,« siger Rikke Madsen.

EU på vej til at droppe toldfrihed

Nets' »E-handelsrapport« er udgivet hvert år siden 2007. Den bygger på interview med flere end 2.600 danskere.

Den viser sammenlagt, at 78 procent af danskerne har handlet i danske netbutikker i 2024 mod 74 procent året før.

Rapporten leverer ikke absolutte tal for, hvad danskerne faktisk har købt for på nettet.

Kina-rekorden kan dog meget vel blive en enlig svale. EU arbejder nemlig på at afskaffe den toldfri status, som pakker til en værdi af mindre end 150 euro (cirka 1.120 kroner) har lige nu. Det er den, som gør det muligt at købe meget billigt i Kina, fordi der ikke skal betales told af varerne.

Europa-Kommissionen anslår, at 91 procent af alle sådanne varepakker på under 150 euro i 2024 kom fra Kina. De talte i alt 4,6 milliarder forsendelser under toldgrænsen til Europa – en fordobling siden 2023.

»Oftest er danskernes køb fra Kina på ganske små beløb, men fordi toldgrænsen eksisterer, vil ordrerne oftest blive delt op i flere, så de går under grænsen. Hvis man afskaffer denne grænse, må der blive mindre handel,« vurderer Rikke Madsen.

Europæiske forbrugerombudsmænd har kritiseret de kinesiske netbutikker for vildledning, falske anmeldelser og skjulte kontaktoplysninger til selskaberne bag. Desuden overholder kinesiske varer ofte ikke europæiske sundheds- og sikkerhedskrav, hvorfor Forbrugerrådet Tænk tidligere har advaret mod at købe blandt andet røgalarmer, cykellygter og anden form for sikkerhed. Herudover frarådes kosmetik- og plejeprodukter som makeup og cremer tillige med køkkenudstyr, som kommer i kontakt med fødevarer.

»ANPR«

Ifølge parkeringsbranchen er de fire bogstaver symbol på fremtidens registreringssystem.

Spørger man derimod transportminister Thomas Danielsen (V), får piben en anden lyd. 

Det har Jyllands-Posten gjort, og ministeren blæser nu til kamp mod parkeringsselskaberne og deres »usynlige bøder«.

ANPR er et system, som blandt andet bruges i parkeringsanlæg til at registrere nummerplader, når bilen kører ind. Dermed kan parkeringsselskaberne – helt ubemandet – aflæse, om bilerne har betalt for parkeringen inden for 48 timer.

Har bilen holdt forkert eller for længe, får ejeren tilsendt parkeringsbøden digitalt, til gengæld sidder der ingen gul seddel under vinduesviskeren. Deraf tilnavnet »usynlige bøder«. 

Og det er kernen i problemet ifølge ministeren. 

»Det står sort på hvidt og endda i første paragraf i bekendtgørelsen. Så er det jo overlagt, at man ignorerer gældende lovgivning på området. Kontrolafgiften skal anbringes synligt på køretøj eller overgives til føreren,« siger Thomas Danielsen til Jyllands-Posten.

Forbrugerombudsmanden mener også, at der skal ligge en fysisk bøde i forruden, så bilisten bliver opmærksom på, hvornår overtrædelsen af reglerne er sket. Det giver desuden bilens ejer mulighed for at modbevise en eventuel ulovlig parkering.  

Men ifølge Jørgen Pedersen er der tale om et forsvindende fåtal, som systemet ikke bør indrettes efter. 

Han er daglig leder i brancheforeningen DPPB, hvor blandt andre APCOA og Q-Park er medlemmer. 

I et interview med Jyllands-Posten henviser Jørgen Pedersen til et notat udarbejdet af Gorrissen Federspiel på vegne af parkeringsbranchen, som vurderer, at de digitale bøder ikke er i strid med gældende regler.

Fordi ANPR-systemet allerede er implementeret mange steder, vil det være en tilbagerulning af den teknologiske udvikling at afkræve parkeringsselskaberne at arbejde med fysiske bøder.

Men det bør ikke ligge bilisterne til last, mener transportministeren, der i Politiken beskylder selskaberne for at have »lav moral«:

»Jeg mener simpelthen ikke, at man som bilist skal anerkende de her afgifter. Man skal ikke betale dem,« siger Thomas Danielsen.